Ultralydsscanning

Ultralydsscanning for en mere præcis diagnostik

Ankel underben og fod, knæ, ledbåndsskade, løbeskader, nakkesmerter, rygsmerter, skuldersmerter, UL-scanning

Thomas Greve

Maria Slettegaard, Fysioterapeut
commotion/hjerneryst, Hofte bækken, Hovedpine, løbeskader, musearm, Parkinson, prolaps, Sklerose, tennisalbue, UL-scanning

Maria Slettegaard

Få klar besked om dine skader med ultralydsscanning

Du kender måske ultralydsscanning til scanning af gravide, men ultralydsscanning kan også bruges til at vurdere skader i bevægeapparatet. Hos Fysioterapien i Centrum tilbyder vi ultralydsscanning for en mere præcis diagnostik.

Ultralydsscanning er relevant, hvis du har smerter i:

  • Fødder og ankler

  • Knæ og hofter

  • Hænder og håndled

  • Albuer og skuldre.

Præcis diagnostik

En ultralydsscanning kan give et klart billede af, hvorfor du har ondt. En ultralydsscanning giver sammen med en grundig fysioterapeutisk undersøgelse en præcis diagnosticering af lidelser i bevægeapparatet.

Korrekt behandlingsstrategi fra start

Via avanceret teknologi omsættes lydbølger til billeder, og på den måde kan vi vurdere …

  • Knogler

  • Ledbånd

  • Slimsække

  • Menisker

  • Muskler

  • Sener

  • Væskeansamlinger

  • Hævelse/ ødemer

  • Betændelse i vævet/betændelsestilstande i kroppen.

På baggrund af det, kan vi lægge den korrekte behandlingsstrategi fra start, så du kan komme hurtigere igennem dit genoptræningsforløb. Lydbølger sendes ned gennem vævet og afhængig af vævets hårdhed reflekteres lydbølgerne til lydhovedet. At få foretaget en scanning har ingen bivirkninger og er en fuldstændig smertefri undersøgelsesmetode.

4 fordele ved ultralydsscanning

Der er flere fordele ved at benytte ultralydsscanning. Du opnår …

1

Præcis diagnosticering

2

Hurtigere genoptræningsforløb

3

Hurtigere tilbage til job og sport

4

Vished og tryghed

Ultralydsscanning kan også bruges til …

  • at se om du har den korrekte opspænding af bækkenbunden. Det betaler sig, da risikoen for udvikling af inkontinensproblemer falder
  • at se om du kan spænde dine rygstabiliserende mavemuskler korrekt. Fordelen er, at risikoen for tilbagevendende rygproblemer falder
  • at se træthedsbrud i knogler
  • at måle senetykkelser og om træningen har den ønskede effekt
  • at vurdere om den igangsatte behandling har effekt
  • at vurdere om din skade skal tilses af en kirurg, inden du starter på et genoptræningsforløb
  • at screene idrætsfolk for mulige ”weak links” i vævet.

Sådan foregår undersøgelsen ved ultralydsscanning

Der afsættes 45 min. til undersøgelsen.

For at vi kan stille en præcis diagnose, er det vigtigt, at undersøgelsen med ultralyd altid indledes med en grundig fysioterapeutisk undersøgelse, inden vi foretager selve ultralydsscanningen.
Med en præcis diagnose kan vi iværksætte den mest effektive behandling og give dig grundig information om din skade.

Blokadebehandling i samarbejde med læger

Blokadebehandling kan være relevant og effektivt til nogle smertetilstande i det muskuloskeletale system. Blokadebehandling anvendes dog kun efter grundig undersøgelse, ultralydsscanning og vurdering af læge.
Fysioterapien i Centrum samarbejder med flere lægehuse i Hillerød om at give ultralydsvejledte blokader, som er den medicinske anbefaling. Det sikrer en præcis placering af blokaden i det syge væv.

Over 150 superviserede scanninger

Undersøgelsen varetages af fysioterapeut Thomas Greve. Han har arbejdet med ultralydsscanning siden 2011.
Thomas Greve har gennemført ultralydsscanningsuddannelsen med over 150 superviserede scanninger og er i dag medlem af Faggruppen for Ultralydsscanning.

Vi kan gøre en stor forskel for vores patienter med ultralydsscanning, fordi det hjælper til at stille en hurtig og præcis diagnose om skader i bevægeapparatet. Med ultralyd kan vi med det samme fx udelukke operation eller det modsatte i forbindelse med genoptræning. Det gør typisk genoptræningsforløbet kortere og giver større tryghed for den enkelte.

– Thomas Greve

Pris

Indledende undersøgelse og ultralydsscanning: kr. 600,-

Book en tid til ultralydsscanning