Tennisalbue, musearm eller golfalbue
Brud, muskelspændinger og slidgigt
Brud, muskelspændinger og slidgigt
De fleste danskere har på et eller andet tidspunkt oplevet smerter fra albue- underarm- og håndregion.
De mest almindelige lidelser i hånd og albue er:
Årsagen til smerterne i albue, underarm og hånd skal findes i …
Smerter opstår ofte ved ensidigt gentaget arbejde. Den repetative belastning over tid overstiger på et tidspunkt vævets tolerancetærskel, der dermed begynder at give smerter.
Eksempler på arbejde, hvor det sker, er fx mange timer bag en pc, rengøring eller køkkenarbejde.
De typiske skader ved fald er brud på underarmsknoglerne, et forstuvet håndled eller fingre. Det sker oftest for den ældre del af befolkningen eller for børn.
I idræt er det forstuvninger af fingre, som er en af de typiske skader, mens golf og tennis kan være udløsende årsag til golf- og tennisalbue.
De muskler, der strækker håndled og fingre har et lille senehæfte, der sidder fast på et lille knoglefremspring nederst på ydersiden af overarmsknoglen. Ved længerevarende belastning af disse muskler og dermed dette senehæfte kan der opstå en betændelsestilstand i området.
Smerterne kan både trække op i overarmen og ned på ydersiden af overarmen og helt ud til fingrene, hvis vævet er markant belastet. Det kan betyde, at du får svært ved at give et håndtryk, løfte en kande med vand eller at arbejde længere tid ved en pc.
Lidelsen er ofte længerevarende. Heldigvis kommer langt de fleste sig uden mén. Er det udløst af pc- eller musearbejde kan det være en god idé at få kigget på ergonomien på din arbejdsplads.
Musklerne, der bøjer håndled og fingre samler sig i en samlet sene, der hæfter på indersiden af armen lige over albueleddet. Det er en overbelastning af denne senestruktur, der giver smerterne.
Smerterne er lokaliseret på indersiden af albuen og kan trækker både ned i underarm og op i overarmen. Det kan betyde, at du får smerter, når du løfter, trækker, spiller golf eller løfter og hælder med en kande.
Lidelsen er ikke så almindelig som tennisalbue, og de fleste kommer sig uden mén.
Muskelspændinger opstår ofte i forbindelse med pc-arbejde og kan være en forløber for tennisalbue. Det skyldes, at cirkulationen i underarmsmuskulaturen er mangelfuld på grund af statisk muskelarbejde.
Et brud på underarmsknoglerne sker oftest i nærheden af håndleddet. Vores meget fint koordinerede hånd er meget afhængigt af velkoordineret arbejde af underarmen. Derfor er det vigtig med den korrekte genoptræning efter et brud.
Senerne fra de muskler, der styrer hånd og fingre, løber ved håndleddet under nogle ledbånd, der holder dem på plads.
For at skabe så lidt friktion som muligt er senerne omkranset af seneskeder, og det er disse seneskeder, der kan blive overbelastet. Det udløser en betændelsestilstand.
Slidgigt er en helt naturlig del af det at blive ældre ligesom det at få gråt hår. Derfor vil alle ældre have tegn på slidgigt i håndled eller fingre, hvis der foretages et røntgenbillede.
Dette slid kan nogen gange irritere leddet, der så hæver og bliver smertefuldt. Træning er den bedste medicin mod slidgigt.
En forstuvet finger sker ved akut overbelastning af ledbåndene omkring fx et fingerled, når leddet bringes ud i en position det ikke er bygget til. Det giver typisk hævelse og smerter, der gennem en lidt længere periode kan mærkes fx under sport. Der kan man med fordel benytte tapening som aflastning.