
Skuldersmerter
Smerter der bygger sig op eller ved fald
Smerter der bygger sig op eller ved fald
Skuldersmerter opstår oftest på en af følgende to måder:
De typiske symptomer er smerter og nedsat bevægelighed. Overbelastning af senerne og irritation af slimsækkene er den mest hyppige årsag til smerterne. Problemer med skulderen ses oftere hos den ældre del af befolkningen eller sportsfolk.
Skulderen er det led i kroppen med størst bevægelighed, så vi kan bevæge armen i alle retninger, som vi har brug for i dagligdagen. Det betyder også, at der ikke er meget stabilitet fra knoglestrukturerne i skulderleddet.
Faktisk er armenes eneste led-kontakt til kroppen to små led fra kravebenene og ind til brystbenet. Det betyder, at skulderblade, skulderled og arme dermed kun er ophængt i muskler. Derfor er skulderleddet ekstremt afhængig af et velfungerende og velkoordineret muskelsystem. Det vil sige, at selv små ændringer i muskelfunktion kan skabe en overbelastning, eller at akutte skader i dette område får stor indflydelse i form af nedsat funktion af armen.
Skulderen har bedst af bevægelse. Derfor skal du forsøge at bevæge den så normalt som muligt – dog inden for smertegrænsen.
Undgå at holde armen fikseret ind til kroppen, da skulderen hurtigt bliver ufleksibel og rigid. Lette bevægeøvelser kan være med til at reducere smerterne og genvinde din funktion af skulderen.
Har du mulighed for det, er øvelser i en pool et godt alternativ, da opdriften i vandet giver dig større bevægefrihed.
Når du sover, kan du med fordel ligge på ryggen eller på den raske side med en pude under overarm og albue ved den skadede skulder.
Bliver smerterne værre efter en dag på arbejde, vil det være relevant at kigge på ergonomien på din arbejdsplads.
Omkring 50% af kraften i et kast eller slag hentes fra modsat ben. Derfor er styrkende øvelser for ben og core vigtige elementer i forebyggende skuldertræning.
Mindst lige så vigtigt er træning, der fokuserer på styrken og stabiliteten af musklerne omkring skulderblad og skulderled. Til dette er elastikøvelser samt øvelser med vægtbæring på armene relevante.
Vores skulderhold tilpasses altid dig og din situation. Så du kan starte på vores hold hele året.
Skuldersmerter er en hyppig lidelse. Alle fysioterapeuter hos Fysioterapien i Centrum er vant til at arbejde med smerter i skulderen. Tre af klinikkens fysioterapeuter har arbejdet særligt meget med skulderlidelser. Dem finder du her: