commotion/hjerneryst, Hofte bækken, Hovedpine, løbeskader, musearm, Parkinson, prolaps, Sklerose, tennisalbue, UL-scanning
Sklerose
Multipel sklerose (MS)
Ankel underben og fod, idrætsskader, knæ, ledbåndsskade, nakkesmerter, Parkinson, prolaps, rygsmerter, Sklerose, skuldersmerter
Henrik Juel Jensen
commotion/hjerneryst, Hofte bækken, Hovedpine, musearm, nakkesmerter, Parkinson, rygsmerter, Sklerose, skuldersmerter, tennisalbue
Stephanie Schwartzbach
Ankel underben og fod, idrætsskader, knæ, ledbåndsskade, løbeskader, Parkinson, Sklerose, Styrketræning
Magnus Mckay Møller
Hvad er sklerose?
Sklerose er en autoimmun sygdom, som angriber centralnervesystemet.
Fejlen i immunsystemet nedbryder myelinet – dvs. den isolerering, der ligger omkring nervernes udløbere og hermed har nerveimpulserne svært ved at komme igennem, så signalerne forringes til kroppen.
Der kan gå betændelse omkring nervetrådene, og der dannes arvæv, hvilket betyder, at kroppen kommer til at fungere dårligere. De områder i centralnervesystemet som er beskadiget kaldes plaks.
VIDSTE DU AT …
I 2019 levede 16.200 mennesker i Danmark med multipel sklerose. Ca. 2 ud af 3 af disse er kvinder.
Hvert år får ca. 650 danskere stillet diagnosen. Danmark er et af de lande i verden som har den højeste forekomst af sklerose.
Multipel sklerose kan opdeles i 3 grupper
1
Primær progressiv
2
Attakvise
3
Sekundær progressiv
2 ud af 10 med primær progressiv sklerose
2 ud af 10, der diagnosticeres har primær progressiv sklerose, som har et sygdomsforløb, hvor man gradvist bliver dårligere – altså en glidende sygdomsudvikling. Gennemsnitsalderen ved primær progressiv sklerose er ca. 45 år.
85% med attakvise sklerose
Omkring 85% af dem som diagnosticeres med multipel sklerose har den attakvise. Et attak er et sygdomsangreb, som kan have en varighed fra dage op til uger og måneder. Det kan være forskellige symptomer afhængig af, hvor i nervesystemet det rammer. Det kan også være forværring af eksisterende symptomer. Gennemsnitsalder ved den attakvise sklerose er 33 år.
Efter en årrække med den attakvise sklerose vil de fleste overgå til sekundær progressiv, som vil sige en langsom fremskridende forværring af symptomer og hermed også funktionniveau. Det vil ske for 65% efter ca 15 år. Årsagen til udvikling af multipel sklerose er stadig ukendt. Man mener, mange forskellige faktorer kan have en indvirkning herunder både genetik og miljø.
Typiske symptomer ved sklerose
Symptomerne ved multipel sklerose kan være meget forskellige, da det afhængig af, hvor i central nervesystemet, det rammer. Derfor kan symptomerne variere meget fra person til person.
Symptomer kan være:
- Føleforstyrrelser
- Synsforstyrrelser
- Nedsat muskelkraft
- Lammelser og spasticitet
- Balancebesvær
- Koordinering/styringsbesvær
- Kognitive og mentale påvirkninger
- Træthed
- Mange oplever nedsat kraft i arme eller ben samt problemer med balancen.
Kliniske retningslinjer ved fysioterapi for multipel sklerose
De kliniske retningslinjer anviser, at alle behandlinger bør være en del af et rehabiliteringsforløb, som har til formål at genvinde funktionsevnen eller at kompensere for manglende funktioner og færdigheder og sikre den enkelte størst mulig grad af aktivitet og deltagelse.
- Der anbefales styrketræning for at sikre et godt funktionsniveau ved multipel sklerose. Træningen bør være superviseret for at sikre kvalitet og intensitet.
- Ligeledes anbefales det at tilbyde konditionstræning for at imødekomme inaktivitetsproblematikker, der kan føre til livstilsrelaterede sygdomme.
- Balancetræning skal sikre de udfordringer, der kan opstå i dagligdagen ved forskellige daglige gøremål i hjemmet og ved bevægelse samt færden.
Hvordan kan vi hjælpe dig med multipel sklerose?
Vi kan hjælpe dig, når du har multipel sklerose med behandling rettet må de udfordringer og problemer, som din hverdag byder dig.
Vi foretager en …
- grundig undersøgelse af de symptomer og funktionsproblemer du har
- test af din muskelstyrke, funktion og balance.
- vurdering af din gang og forskellige dagligdagsfunktioner som trappegang, rejse/sætte dig, komme op og ned fra gulv og i samarbejde opstiller mål og lægger en behandlingsplan.
Vi kan komme med gode råd og vejledning til din dagligdag med henblik på træning og aktiviteter samt hvile. Behandlingen kan foregå både som individuel behandling og som holdtræning.
Vi laver også træningsprogrammer, som du kan supplere med hjemme.
Hvad kan du selv gøre hjemme?
Det har stor betydning for mange, at de har en hverdag, som fungerer.
- Træning styrker dig fysisk og mentalt.
- Lyt til din krop
- Så sørg for at hvile efter behov. Det kan være et enkelt hvil på 15-20 min. dagligt
- Spis sundt og varieret – følg Sundhedsstyrelsen 10 kostråd
- Vær aktiv – gå eller cykel en tur dagligt.