Fysioterapeut
Fysioterapeut og klinikejer med speciale i idrætsfysioterapi, skulderskader og ultralydsscanning. Han har sideløbende med sit virke på klinikken arbejdet med sportsfolk primært fra håndbold-, fodbold- og svømmeverdenen.
Thomas Greve har fokus på at hjælpe patienter, som er sat ud af spillet af en idrætsskade, som generes af en skulderskade, eller patienter, der har brug for en ultralydsscanning (læs mere) for en mere præcis diagnosticering af en skade i bevægeapparatet.
Thomas Greve er uddannet fra Fysioterapeutskolen i København i 2003 og har siden arbejdet som klinikfysioterapeut.
Han har en bred erfaring i udredning og behandling af fysioterapeutiske problemstillinger og har bl.a. specialiseret sig i ultralydsscanninger af muskuloskeletale problematikker.