Henrik Juel Jensen

Henrik Juel Jensen

Fysioterapeut med speciale i idrætsskader, Parkinson-sygdom, GLA:D-træning og skulderskader.

Henrik Juel Jensen er uddannet fra Fysioterapeutskolen i København i 2002. Han har bl.a. erfaring fra Hillerød Hospital med ambulante patienter samt på fysioterapiklinikker i Farum og Helsinge inden han kom til Fysioterapien i Centrum. Han har sideløbende arbejdet med sportsfolk – primært fra fodboldverdenen.

Henrik Juel Jensen har taget videreuddannelse inden for blandt andet behandling af lænde- og nakkesmerter, idrætsfysioterapi, træning, behandling af neurologiske patienter. Derudover har han en videreuddannelse i GLA:D-konceptet, der er træning mod slidgigt i knæ og hofter. Han har også taget eksamen i idrætsfysioterapi og finder stor motivation i at hjælpe sportsfolk og motionister tilbage til deres idræt.

På klinikken har Henrik Juel Jensen som særligt fokusområde udredning, behandling og træning af Parkinson-patienter. Vi kan på klinikken tilbyde såvel individuel- som holdtræning for patienter med Parkinson efter nyeste evidensbaserede retningslinjer.

Holdtræning: Parkinsonhold og seniorhold.

Henrik Juel Jensen, Fysioterapeut

Henrik Juel Jensen