Løbeskader

Skader og smerter i forbindelse med løb

Ankel underben og fod, knæ, ledbåndsskade, løbeskader, nakkesmerter, rygsmerter, skuldersmerter, UL-scanning

Thomas Greve

Ankel underben og fod, commotion/hjerneryst, Hovedpine, idrætsskader, knæ, ledbåndsskade, løbeskader, nakkesmerter, prolaps, rygsmerter

Kasper Sander

commotion/hjerneryst, Hofte bækken, Hovedpine, løbeskader, musearm, Parkinson, prolaps, Sklerose, tennisalbue, UL-scanning

Maria Slettegaard

Ankel underben og fod, idrætsskader, knæ, ledbåndsskade, løbeskader, nakkesmerter, rygsmerter

Katja Hartz

Onlinebooking

Løbeskader den hyppigste sportsskade i Danmark

I Danmark løbetræner hver fjerde voksne regelmæssigt. Det er let at komme i gang, og vi får dyrket den motion, vi alle ved, er vigtig for en bedre livskvalitet.

Løb er en motionsform, der passer godt til den fortravlede familie, hvor både mor og far har fuldtidsjob. Fordi løb er en populær sport, betyder det også, at der opstår en hel del skader i forbindelse med løb hvert år. Faktisk sker der så mange løbeskader, at det er den hyppigst forekommende type af sportsskader overhovedet.

Pludselige skader eller overbelastning

Løbeskader deles op i to kategorier: Overload-skader og overuse-skader.

1

Overload-skader:

Overload-skader sker ved et pludseligt indsættende traume som fx et vrid i anklen.

2

Overuse-skader:

Overuse-skader sker, fordi du gennem en længere periode udfordrer dit væv lige omkring dets tolerancetærskel. Du oplever i starten en ømhed, der ikke går væk, og som forstærkes efterhånden, som du fortsætter din træning.

De typiske løbeskader

Løbeskader dækker over en bred vifte af skader. Det drejer sig om skader og smerter …

Fod og ankel

Irritation af svangsenen (fascitis plantaris)
Irritation af akillessenen (reaktiv sene, tendinopati)

Lår og hofte

Muskelskader i baglår eller forlår
Seneirritation ved insertion af midterste baldemuskel (gluteus medius tendinopati)

Underben og knæ

Skinnebensbetændelse (medial shin splint)
Løberknæ (runners knee)
Irritation af knæskalssenen (jumpers knee)
Uspecifikke knæsmerter (Patellofemoral pain syndrom)
Muskelskade i læg

Bækken og ryg

Smerter omkring bækkenet
Uspecifikke smerter i lænderyggen

Sådan kommer du godt fra start

Når du går i gang med at løbe, skal du være opmærksom på at bygge din løbegrundform op med rolig progression i både distance og den hastighed, du løber med.

Du skal sørge for, at du har en løbesko af nyere dato, som giver dig den optimale støtte i forhold til dit løbemønster.

På internettet kan du finde flere gode opstartsprogrammer, eller du kan få vejledning hos Fysioterapien i Centrum.

Ny viden om løbeskader

Et stort løbestudie fra Aarhus Universitet har undersøgt en stor gruppe at voksne, der startede op med løbetræning. Forsøgspersonerne blev inddelt i to grupper, hvor den gruppe primært øgede distancen, mens den anden gruppe øgede intensiteten.

Studiet konkluderer, at hvis du øger din træning med mindre end 30 procent af, hvad du har trænet ugen før, kan du med stor sandsynlighed undgå skader.

Hvis du øger med mere end 30 procent øges risikoen markant. Hvis du øger både distancen og hastigheden i samme uge ses en tendens til øget skadesrisiko. (Læs mere om Aarhus Universitetsløbeundersøgelse på runsafe.au.dk).

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Vi kan hjælpe dig både forebyggende råd og vejledning, og sætte ind, når skaden er sket.

Vi kan lave en grundig test af din funktionelle kapacitet. Det vil sige, at vi analyserer, hvordan du bevæger dig under funktionelle øvelser som fx løb, squat og lunges, der kan give en indikation af, hvor du kan være udfordret.

Vi tester din bevægelighed og din muskelstyrke i de relevante områder.

Med baggrund i det og vores viden om disponerende faktorer for udvikling af løbeskader, kan vi sammensætte et relevant træningsprogram for netop dig med henblik på at nedsætte risikoen for at få en løbeskade.

Når skaden er sket

Når du har fået en løbeskade kan vi …

Reducere dine smerter
Vejlede dig i at lave de rette øvelser på det rette tidspunkt.
Lægge et træningsprogram, så du kan vende tilbage til løb hurtigst muligt
Fremme helingen af skadet væv med fx K-laser, vævsbehandling eller øvelser
Analysere din løbestil og identificere sårbare områder
Hjælpe dig med at håndtere eventuelle bekymringer, der må opstå i forbindelse med din skade.

Hvad kan du selv gøre for at forebygge skader?

Vær tålmodig, og byg dine løbetræning langsomt op
Har du ikke løbetrænet i 6 måneder, vil du være at betragte som en “utrænet”
Sørg for at din løbesko er af nyere dato og har under 800 kilometer i sig
Få lavet en test af din funktionelle kapacitet
Sørg for god nattesøvn og varieret kost.