Ankel underben og fod, knæ, ledbåndsskade, løbeskader, nakkesmerter, rygsmerter, skuldersmerter, UL-scanning
Knæskader
Belastninger, ledbånd og slidgigt
Ankel underben og fod, idrætsskader, knæ, ledbåndsskade, nakkesmerter, Parkinson, prolaps, rygsmerter, Sklerose, skuldersmerter
Henrik Juel Jensen
knæ, ledbåndsskade, musearm, nakkesmerter, prolaps, rygsmerter, tennisalbue
Peter Inklaar
Ankel underben og fod, idrætsskader, knæ, ledbåndsskade, løbeskader, Parkinson, Sklerose
Magnus Mckay Møller
Knæet udsættes for store belastninger gennem livet
Knæet er det led i kroppen, der udsættes for de største belastninger. Det gør sig gældende, fordi knæleddet er placeret mellem kroppens længste knogler. Det betyder, at musklerne over knæet skal yde meget store kræfter ved fx løb og hop.
Knæet er bygget op af lårbenet (femur), underbenet (tibia) og knæskallen (patella). På hver side af leddet har vi sideledbåndene, og inde i selv leddet findes det forreste og bagerste korsbånd, der alle er strukturer, som stabiliserer leddet.
Hen over leddet virker nogle af kroppens største og stærkeste muskler som fx den firhovede knæstrækker (Quadriceps), hasemuskulaturen (semimembranosus, semitendinosus, biceps femoris) og lægmuskulaturen (gastrocnemius). De suppleres af flere mindre kraftfulde muskler, men som også er vigtige for den samlede funktion af knæleddet. Da knæleddet er et vægtbærende led er der store kompressionskræfter. Disse kræfter fordeles jævnt gennem ledbrusk og meniskerne i leddet.
Hos Fysioterapien i Centrum hjælper vi hvert år rigtig mange danskere, som har problemer med deres knæ.
1. Uspecifikke smerter omkring knæskallen
Hos den yngre del af befolkningen udløses smerter omkring knæskallen (Patello femoral pain syndrom) typisk af et højt aktivitetsniveau.
Der kan ikke identificeres en enkelt struktur som den smertegivende årsag, og man tænker, at det opstår som følge af uhensigtsmæssige belastninger på knæleddet over tid. Derfor kaldes det et syndrom.
Der er typisk smerter på forsiden af knæleddet omkring knæskallen, men smerterne er ikke konstante. De forøges typisk under belastning. Vejledt træning gennem en længere periode er den bedste medicin.
2. Ledbåndsskade ved vrid i knæet
Ledbåndene på hver side af knæet er vigtige for stabiliteten i knæet, men også indirekte for muskelfunktionen. De har en mekanisk stabilitet, men fortæller også hjernen via mekanoreceptorer, hvilken position leddet er i. Den information bruger hjernen til at justere muskelarbejdet over knæet, så det ikke kommer ud i uhensigtsmæssige positioner.
Den informationsbearbejdning og reaktion tager tid, og når det ikke sker hurtigt nok fx ved et vrid i knæet, kan du opleve en ledbåndskade. Ledbåndet bliver strakt ud over dets tolerancetærskel eller brudgrænse og beskadiges. Smerterne er markante og knæet hæver op.
3. Meniskskade ved vrid og slitage
Der findes primært to former for meniskskade. Den ene med en traumatisk udløsende årsag som fx et vrid i knæet under fodbold. Den anden som følge af slitageforandringer i menisken (degenerativ menisklidelse).
Du oplever typisk smerter og hævelser omkring knæet og til tider aflåsningstilfælde. Du kan have svært ved at bøje og strække det maksimalt.
4. Korsbåndsskade efter vrid på bøjet ben
Korsbåndsskade sker oftest ved et vrid i knæet på bøjet ben. Oftest er det det forreste korsbånd, der går i stykker, men det sker også, at det bagerste rives over.
Korsbåndsskade opleves som en skarp smerte i knæet, og det hæver typisk hurtigt op. Du oplever smerter og indskrænket bevægelighed i den første del af forløbet samtidig med at du kan opleve, at knæet giver efter, eller at du mangler styring.
De fleste bliver opereret, men andre træner knæet op og lever uden operation.
5. Seneoverbelastningsskader på grund af gentagne bevægelser
De mest typiske seneoverbelastningsskader er lige under knæskallen (jumpers knee) og på ydersiden af knæleddet (runners knee).
Begge lidelser udløses typisk af mange gentagelser af samme bevægelse. Dette kunne være hop hos volleyballspilleren (jumpers knee) eller løbeskridt hos løberen (runners knee).
Belastningen bliver større end senens tolerancetærskel, og senen reagerer med hævelse og smerter.
I starten af forløbet kan du sikkert varme op, så du ikke mærker smerterne under træning, men efterhånden som tilstanden bliver forværret, bliver det sværere og sværere. Derfor er det en god idé at søge hjælp tidligt, selv om det ikke er hæmmende i din træning endnu.
6. Slidgigt er aldersrelateret (typisk over 60 år)
Slidgigt er en naturlig del af det at blive ældre. I knæet er det typisk folk over 60 år, der har slidgigt gener.
Det gode er, at træning har en markant effekt på at nedsætte smerter og øge funktionen for folk, der har slidgigtgener i knæene. Læs om GLA:D-holdtræning
Hvad kan du selv gøre ved akut knæskade?
- Læg en kompressionsforbinding for at reducere størrelsen af hævelsen
- Ispose kan virke smertedæmpende
- Lig med benet højt
- Efter et døgn kan du begynde med små lette bøje og strække øvelser uden belastning – det skal være smertefrit
- For nogle er det rart at benytte en motionscykel uden modstand
- Kontakt en fysioterapeut, så du kommer i gang med den rigtige behandling fra start.
Hvordan kan vi hjælpe dig?
- Vi kan reducere dine smerter med K-laser, strøm og manuel behandling
- Vi kan reducere hævelsen med K-laser, strøm og manuel behandling
- Vi kan sørge for at du kommer i gang med de rigtige øvelser til rette tid, så du hurtigere kan vende tilbage til job og sport
- Vi kan analysere din bevægemønstre for at vurdere din muskelfunktion og styrke i funktionelle øvelser. Nedsat muskelstyrke kan være årsag til udvikling af fx overbelastningsskader
- Du vil have mulighed for at benytte vores træningsfaciliteter i dit genoptræningsforløb
- Vi kan tilbyde dig holdtræning, når du er klar til dette
- Vi kan forebygge fremtidige knæskader.
Forudsætningen for at have god knæfunktion er regelmæssig træning, at undgå overvægt og at have velkoordinerede og stærke muskler.