Ankel underben og fod, knæ, ledbåndsskade, løbeskader, nakkesmerter, rygsmerter, skuldersmerter, UL-scanning
Idrætsskader
“overuse”- eller “overload”-skader
commotion/hjerneryst, Hofte bækken, Hovedpine, løbeskader, musearm, Parkinson, prolaps, Sklerose, tennisalbue, UL-scanning
Maria Slettegaard
Ankel underben og fod, idrætsskader, knæ, ledbåndsskade, nakkesmerter, Parkinson, prolaps, rygsmerter, Sklerose, skuldersmerter
Henrik Juel Jensen
knæ, ledbåndsskade, musearm, nakkesmerter, prolaps, rygsmerter, tennisalbue
Peter Inklaar
commotion/hjerneryst, Hofte bækken, Hovedpine, musearm, nakkesmerter, Parkinson, rygsmerter, Sklerose, skuldersmerter, tennisalbue
Stephanie Schwartzbach
Ankel underben og fod, idrætsskader, knæ, ledbåndsskade, løbeskader, Parkinson, Sklerose, Styrketræning
Magnus Mckay Møller
Flere og flere oplever idrætsskader ved træning
Danskerne er gennem de seneste 20 år blevet mere og mere bevidste om at dyrke regelmæssig motion for at holde sig i god form og øge livskvaliteten.
Regelmæssig motion er en af de vigtigste parametre for at forebygge en lang række sygdomme og lidelser i kroppen. Men det er også vigtigt, at vi er opmærksom på, hvordan vi træner, da antallet af idrætsskader har været støt stigende igennem en lang periode.
Aldersrelateret træning
I takt med at træningsmængden er steget, ser vi, at selv børn i 8-11-årsalderen træner 3-4 gange om ugen, når de går til sport.
Det betyder, at der er øget behov for, at trænerne tilrettelægger træningen ud fra principperne om aldersrelateret træning, så børn og unge ikke løber ind i skader undervejs.
Hvorfor bliver vi bedre og stærkere af træning?
Hver gang du har trænet, har du faktisk nedbrudt vævet en smule. Du har udfordret kroppens muskler, sener, knogler. Dermed har du sat en masse processer i gang, så kroppen begynder genopbygningen af vævet.
Ved den rette restitution, god søvn og et varieret kostindtag vil kroppen besvare med superkompensation. Det vil sige, at det væv du “nedbrød”, nu er blevet genopbygget og endda i en stærkere udgave, end før din træning.
Derfor skal du huske, at restitution er lige så vigtig som din træning. Hvis ikke du respekterer den, vil du over tid nedbryde vævet i stedet for at opbygge vævet.
Hvorfor opstår idrætsskader?
En idrætsskade opstår typisk som en ’overuse’- eller ’overload’-skade.
Overuse-skader opstår ved, at du igennem en længere periode kører lige på grænsen af vævets tolerancetærskel. Det, der starter som en let ømhed, som vi forventer går i sig selv over de næste dage, bliver mere vedholdende og opleves nu som en ømhed kontinuerligt og ikke kun under træning.
De fleste holder en kortere pause fra træningen og starter op igen. Desværre er ømheden og måske smerten til stede ved træning. Du prøver at træne et par gange, men ømheden bliver til smerte, og du kan nu ikke gennemføre et træningspas. Du har fået en overuse-skade.
Overload-skader opstår ved, at du ved en pludselig indsættende begivenhed under træning eller kamp oplever en skarp smerte og måske hævelse, der gør, at du er ude af stand til at fortsætte. Det kunne fx være en ankelforstuvning, fordi du vrikker om eller et vrid i knæet under en fodboldtackling.
Begge slags skader kan opleves i muskler, sener, knogler og led.
5 gode råd til at forebygge idrætsskader
Få lagt et træningsprogram af en professionel
- Sørg for at starte roligt op, og få råd af specialister på området
Skal du fx i gang med løb, nytter det ikke at starte ud med 10 kilometer løb, hvis du ikke har løbet de seneste seks år. Rådfør dig med en træner, eller meld dig ind i din lokale løbeklub. Der er gode instruktører og typisk et hold, der passer til dig. - Start ud stille og roligt
Øg din træning trin for trin efter de anvisninger, der ligger på området for din idræt. - Invester i godt udstyr
Sørg for at dit udstyr er af ordentlig kvalitet og nyere dato – især hvis der er tale om sko eller støvler. Der er sket en stor udvikling på sko-området for at give den optimale støtte til de forskellige idrætsgrene. - Gi’ kroppen ro
Husk restitution, søvn og varieret kost. - Lyt til smerter i kroppen
Træn ikke, hvis kroppen føles øm, tung og træt. Det vil ikke have nogen gavnlig træningseffekt.
Hvad kan vi gøre for dig, når du har fået en skade?
Hos Fysioterapien i Centrum vi hjælpe dig med at:
- Diagnosticere og vurdere din skade
- Lave en ultralydsscanning, hvis det er relevant
- Reducere dine smerter
- Reducere hævelse i forbindelse med skaden
- Lave en tapening for at aflaste det skadede område
- Vejlede dig i at få lavet de rigtige øvelser på det rigtige tidspunkt, så det beskadigede væv hurtigst muligt bliver stærkt og funktionsdygtigt, og du kan komme i gang med at dyrke din idræt igen
- Lave klar-tests for at sikre, at du har opnået et tilstrækkeligt niveau, så du kan starte op på din idræt uden at være uheldig at opleve tilbagefald.
Hvad kan du selv gøre, når skaden er sket?
Behandl din skade efter PEACE & LOVE-princippet (tidligere kendt som RICE-princippet).
P står for Protection – Undgå aktiviteter og bevægelser der øger smerten i de første dage efter skaden.
E står for elevation – Du skal sørge for at løfte den skadede legemsdel over hjertehøjde for at minimere hævelsen.
A står for avoid anti-inflammatorisk medicin. Den type medicin kan forsinke heling.
C står for compression – Du skal have fokus på at minimere hævelsen i det skadede område.
E står for education – undgå passiv behandling – hav en aktiv tilgang.
L står for Loading – Du skal gerne bevæge det skadede område – dog kun uden eller ved minimale smerter. Gradueret tilbagevenden.
O står for optimism – vær positiv og vedholdende i din træning/rehabilitering.
V står for vascularisation – vælg smertefrie øvelser der øger blodcirkulationen.
E står for exercise – genvind mobilitet, styrke og proprioception ved at have en aktiv tilgang til genoptræning.