Hovedpine

commotion/hjerneryst, Hofte bækken, Hovedpine, musearm, nakkesmerter, Parkinson, rygsmerter, Sklerose, skuldersmerter, tennisalbue

Stephanie Schwartzbach

Anne Mette Ebbesen, Maria Slettegaard Fysioterapeut
Hofte bækken, Hovedpine, nakkesmerter, rygsmerter

Anne Mette Ebbesen

Maria Slettegaard, Fysioterapeut
commotion/hjerneryst, Hofte bækken, Hovedpine, løbeskader, musearm, Parkinson, prolaps, Sklerose, tennisalbue, UL-scanning

Maria Slettegaard

Hovedpine – en meget almindelig lidelse

Hovedpine er en meget almindelig lidelse hos den voksne befolkning i Danmark. I langt de fleste tilfælde drejer det sig om spændingshovedpine, men der er også andre hovedpinetyper, du kan lide af. Disse inddeles i primære og sekundære hovedpineformer.

Når man lider regelmæssigt af hovedpine, har det stor negativ indflydelse for den enkeltes livskvalitet og dermed store konsekvenser for det enkelte individ.

Fysioterapi er en effektiv behandling

Fysioterapi er velbeskrevet som effektiv behandling for de muskuloskeletale problemer, der følger med en del af hovedpineformerne.

En god behandling kræver en fokuseret indsats med henblik på korrekt diagnosticering, information og vejledning, behandling og undervisning i at cope med hovedpine.

20% af al sygefravær skyldes hovedpine

På samfundsplan har hovedpine stor indflydelse. Omtrent 20% af danskernes sygefravær skyldes hovedpine.

Det vurderes, at ca. 80% af den voksne befolkning har episodisk eller kronisk spændingshovedpine, men ca. 10% lider af en aktiv migræne. En stor del af migrænepatienter har også en ledsagende spændingshovedpine.

Ud over det er der 2-3%, der har hovedpine på grund af overforbrug af medicin, posttraumatisk hovedpine eller en anden sjælden form, mens 1 promille lider af klyngehovedpine.

De mest almindelige hovedpinetyper

Primære:

  • Spændingshovedpine

  • Migræne

  • Klyngehovedpine

Sekundære:

  • Cervikogen hovedpine

  • Medicinoverforbrugshovedpine

  • Nakke- og hovedtraume udløst hovedpine

  • Hovedpine udløst af vasculær sygdom

Kendetegn for de 3 mest almindelige former for hovedpine

1.

Spændingshovedpine

Du har typisk spndingshovedpine, hvis du genkender mindst to af følgende karakteristika

  • Lokaliseret i begge sider af hovedet
  • Pressende/strammende – ikke pulserende
  • Forværres ikke ved fysisk aktivitet
  • Mild eller moderat intensitet
  • Ingen kvalme eller opkast
  • Højst en af følgende: Lys- eller lydfølsomhed
  • Varighed: Fra 30 min op til 7 dage
  • Anfaldshyppighed: Fra 1 dag pr. mdr. til >15 dage pr. mdr. i den kronisk form

2.

Migræne

Du har typisk migræne, hvis du genkender mindst to af følgende karakteristika:

  • Kun lokaliseret til den ene side af hovedet
  • Pulserende karakter
  • Moderat til stærk intensitet
  • Forværres ved fysisk aktivitet
  • Varighed 4-72 timer
  • Der ses en af følgende: Kvalme/opkast eller lys/lydfølsomhed

3.

Cervicogen hovedpine

Du har typisk cervicogen hovepine, hvis du oplevet følgende:

  • Du har fået en overbelastningsskade på nakken eller bløddelene omkring
  • Hovedpinen er opstået i forbindelse med overbelastning af nakken
  • Nakkebevægeligheden er nedsat, og hovedpinen intensiveres ved provokationsmanøvre.

Hvad kan du selv gøre?

  • Sørg for at variere dine arbejdsstillinger ofte
  • Få en ergonomisk vejledning af din arbejdsstation
  • Få tjekket dit syn regelmæssigt – begyndende synsproblemer kan give spændingshovedpine
  • Lav både konditions- og styrketræning
  • Lav forebyggende øvelser for nakken

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Hos Fysioterapien i Centrum behandler vi hvert år mange patienter, der har nedsat livskvalitet på grund af hovedpine.

Vi kan hjælpe med at …

  • diagnosticere korrekt
  • iværksætte relevant behandling
  • tage kontakt til samarbejdspartnere fx læger, hvis nødvendigt
  • rådgive dig om hvad, du selv kan gøre
  • afhjælpe dine nakkesmerter, der ofte er forbundet med de forskellige hovedpinetyper
  • tilrettelægge træningsprogram indeholdende både styrke- og konditionstræning ud fra pacing-principperne

En del af vores hovedpinepatienter har gavn af at gå på vores nakkehold.

Maria Slettegaard, Fysioterapeut
commotion/hjerneryst, Hofte bækken, Hovedpine, løbeskader, musearm, Parkinson, prolaps, Sklerose, tennisalbue, UL-scanning

Maria Slettegaard

commotion/hjerneryst, Hofte bækken, Hovedpine, musearm, nakkesmerter, Parkinson, rygsmerter, Sklerose, skuldersmerter, tennisalbue

Stephanie Schwartzbach