Opnå bedre funktionsevne med træning på gigthold
Gigtsygdomme er kendetegnet ved, at de vedrører muskler, sener og led. De viser sig ofte som smerter, træthed, stive led og nedsat funktionsevne. Hos Fysioterapien i Centrum har vi et særligt tilbud til dig, som er gigtramt.
Cirka 700.000 danskere lider af en eller anden form for gigt. Træning har vist sig at reducere både smerter, træthed og stive led og give bedre funktionsevne. Derfor tilbyder Fysioterapien i Centrum træning til gigtramte.
Opnår bedre udholdenhed og muskelstyrke
Holdet er derfor for dig, som ønsker færre smerter, bedre udholdenhed, større muskelstyrke, bedre funktion i dagligdagen samt sammenhold og motiverende træning.
Holdet er optimalt for dig med …
- slidgigt – dog ikke i knæ og hofte (se GLA:D hold her)
- leddegigt
- bechterew
- anden gigt-type, der profiterer af træning
Gratis træning for gigtpatienter
Træningen er gratis for gigtpatienter under ordningen for Vederlagsfri Fysioterapi.
Træningen varetages af Maria Slettegaard, der har videreuddannelse inden for træning af gigtramte.