Hjernerystelse

Kortvarig hjernepåvirkning

Se hvilke af vores behandlere der har speciale i hjernerystelse

Se hvilke af vores behandlere der har speciale i hjernerystelse

commotion/hjerneryst, Hofte bækken, Hovedpine, musearm, nakkesmerter, Parkinson, rygsmerter, Sklerose, skuldersmerter, tennisalbue

Stephanie Schwartzbach

Maria Slettegaard, Fysioterapeut
commotion/hjerneryst, Hofte bækken, Hovedpine, løbeskader, musearm, Parkinson, prolaps, Sklerose, tennisalbue, UL-scanning

Maria Slettegaard

Ankel underben og fod, commotion/hjerneryst, Hovedpine, idrætsskader, knæ, ledbåndsskade, løbeskader, nakkesmerter, prolaps, rygsmerter

Kasper Sander

Godt 25.000 danskere får hvert år hjernerystelse

Hvert år registreres 25.000 danskere hjernerystelse (commotio cerebri) i sygehusregi, men der er højst sandsynligt væsentligt flere tilfælde.

Prognosen for en hjernerystelse vurderes generelt til at være god, og symptomerne forsvinder for størstedelen. De fleste vender tilbage til normal dagligdagsaktivitet efter 4-6 uger.

I mange år har man ment, at ca. 10-15 % af dem, som får hjernerystelse, får langvarige følger. Et nyt dansk studie viser dog, at helt op til 40 % kan få langvarige symptomer. Hvis en hjernerystelse varer længere tid, bliver behandlingsmulighederne mere komplekse – det kaldes postcommotionelt syndrom (PCS).

Hvad er en hjernerystelse?

Hjernerystelse defineres som en kortvarig hjernepåvirkning som følge af et direkte eller indirekte hovedtraume med forstyrrelse af hjernens funktion til følge.

I nogle tilfælde vil tegn og symptomer udvikle sig med det samme. I andre tilfælde opstår symptomerne med op til 48 timers forsinkelse.

Hjernerystelse er jf. definitionen kendetegnet ved, at der ikke er abnorme forandringer ved alm. billeddiagnostisk undersøgelse som CT-scanning. En hjernerystelse er ikke farlig, og prognosen er god.

Hvilke symptomer oplever du?

Symptomerne efter hjernerystelse deles typisk op i somatiske (fra vævet), i kognitive og emotionelle/affektive.

Symptombilledet er komplekst og er typisk en blanding af ovenstående. Symptomerne påvirker hinanden indbyrdes. For eksempel hvis du har sovet dårligt, bliver svimmelheden forstærket.

Mange beskriver, at de kan mærke, at de har ændret adfærd (oplever at de agerer anderledes).

Somatiske (fra vævet)

  • hovedpine

  • trykken for hovedet

  • Balanceproblemer

  • kvalme/opkast

  • synsforstyrrelser

  • lydfølsom

  • svimmelhed

  • tinnitus

  • langsom reaktionstid

Affektive/emotionelle

  • følelsesmæssig ustabil

  • irritabel

  • udmattelse/udtalt træthed

  • nervøs/bekymret

  • ked af det/grådlabil

  • søvnforstyrrelser

Kognitive

  • omtåget/følelse af at være i en osteklokke

  • forvirring

  • føler sig omtåget/uklar/konfus

  • hukommelsestab

  • tab af bevidsthed

  • nedsat koncentration

  • desorientering

  • forsinket verbal og motorisk respons

  • udtalt træthed/manglende energi

Behandling af hjernerystelse er kompleks og bør altid tage udgangspunkt i behandling af både somatiske, emotionelle og kognitive symptomer.

Sådan bør en hjernerystelse håndteres

Er du omtåget, svimmel og har slem hovedpine, synsforstyrrelser eller stærk kvalme, skal du tage afsted på skadestuen med henblik på udredning af hovedtraumet.

De nuværende anbefalinger for håndtering af hjernerystelse i den akutte fase består af en kort periode med hvile 1-2 dage (højst 7 dage), hvorefter alle ikke-symptomgivende aktiviteter kan genoptages.

Symptomgivende aktiviteter implementeres gradvist uden at forværre symptomerne. Målet er symptomlindring og hurtigst muligt tilbagevenden til samme aktivitetsniveau som tidligere.

VIDSTE DU AT…

… man ikke kan hvile sig ud af en hjernerystelse.

Tværtimod bør man gradvist genoptage sine almindelige aktiviteter. Netop fordi nervesystemet bliver afvænnet stimuli skal der mindre og mindre til, før man får det skidt.

Sådan kan vi hjælpe dig

Ud fra en grundig muskuloskeletal og neurologisk undersøgelse afdækker vi, om der er dysfunktioner i nakkens led, muskulaturen og øjekoordinationen samt balancefunktionen.

Derudover vurderer vi om nervesystemet er “let antændeligt” – det vil sige om hjernen tolker sanseindtryk som langt voldsommere end tidligere. Så er der nemlig brug for beroligende, normaliserende øvelser og genoptræning af normal aktivitet samt forståelse for reaktionerne.

Vi afdækker således behandlingsbehovet og laver en fælles plan.

Den manuelle behandling består typisk af mobilisering og bløddelsbehandling af nakken samt effektive træningstiltag, som typisk er genoptræning af balancen (vestibulær) og øjekoordination (okulomotorisk) samt lokal nakketræning og muskel- og konditionstræning.

Træning er rigtig godt efter den første uge. Der er dokumentation for, at manuel behandling og superviseret træning forkorter symptomperioden, og du vender hurtigere tilbage til arbejde/aktivitet.

Langvarige gener efter hjernerystelse

Ved langvarige skader følger vi Center for Hjerneskades anbefalinger.

Mennesker med længerevarende hjernerystelse har typisk et komplekst symptombillede og er oftest hårdt ramt, da de har et meget begrænset aktivitetsniveauet. De beskriver desuden en udtalt træthed.

Formålet med behandlingen er at forbedre belastningstolerancen for derved at øge energi- og aktivitetsniveauet (det vil sige arbejde eller sport/fritid). Det er en proces, som tager tid.

Det kan du selv gøre

Ved hjernerystelse skal du naturligvis være forsigtig og være opmærksom på dine reaktioner i de første timer og efterfølgende dage efter et hovedtraume.

  • Hold dig i ro i 2-7 dage. Det betyder ikke at ligge i en seng i et mørkt rum. Du skal bare anstrenge dig mindre, end du plejer og ikke provokere dine symptomer.
  • Brug kroppen med respekt for symptomer og reaktioner.
  • Begynd efter 2-7 dage gradvist at komme i gang med hverdagen igen.

Husk, at hjernerystelse er en forstyrrelse af hjernens funktioner og kræver en neurologisk genoptræning.

3 fakta som du bør vide om hjernerystelse

1

Typisk kommer mennesker med hjernerystelse til at bruge flere ressourcer, end de har til rådighed. De forsøger at leve det samme liv som tidligere, hvorved systemet overbelastes, folk får smerter og drænes for energi i flere dage efterfølgende.

2

Den begrænsede energi hos mennesker med hjernerystelse gør, at vi i fysioterapien er nødt til at tage højde for patientens andre aktiviteter, når vi planlægger træningen.

3

Bekymringer/stress samt frygt for forværring, kan påvirke en bred vifte af symptomer som fx humør, hukommelse, koordinationsevne, balance, søvn og koncentration, kognitiv terapi og dermed skabe en ond cirkel.

Menu