[vc_row][vc_column][vc_column_text]Smerter og fødder:
Mange skader og smerter i bevægeapparatet har en relation til vores fødders biomekanik. Det kunne fx dreje sig om smerter i fødder og ankler, knæ og hofter og til tider også smerter i lændeområdet. Følgende diagnoser kan forebygges og afhjælpes med Zoles:[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”1/2″][vc_column_text]
[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”2/3″][vc_column_text]Det betyder ikke at dine smerter er opstået på grund af dine fødder, men at den uhensigtsmæssige biomekanik kan være en vedligeholdende faktor i forhold til din smerteproblematik.
Dine fødder bærer rundt på dig hele livet. Knoglerne i foden vejer ca. 100 g. tilsammen og bliver holdt på plads af ledbånd, muskler, sener og bindevæv. Derfor skal du passer godt på dem. Det kan du gøre ved at bruge Zoles-såler.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/3″][us_image image=”1942″][/vc_column][/vc_row][vc_row columns_type=”” columns_reverse=”1″ ignore_columns_stacking=””][vc_column width=”1/2″][us_image image=”1944″][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]
Perfekt tilpasning:
Hvordan skiller Zoles sig ud fra andre indlæg på markedet. Zoles-sålerne bliver 3-D-printet efter en biomekanisk scanning af din fod. Det foregår ved, at du på klinikken får scannet begge fødder. Dine fødders anatomi bliver i en stor database sammenlignet med 2 mill. andre fødder ifht fx svangbuernes højde og længde, knoglernes placering i forhold til hinanden og trykfordelingen på foden. På baggrund af denne biomekaniske analyse 3-D-printes sålen og passer derfor perfekt til dig.
Sålerne laves individuelt til korrigering af din fod og biomekanik. Sålerne er lavet af TPU, som er et fleksibelt materiale, der arbejder dynamisk sammen med dine fødder. Det betyder blandt andet at materialet presser sig tilbage i sin oprindelige form, hvilket gør materialet perfekt til at skabe en dynamisk sål med god stødabsorbering. Fleksibiliteten i sålerne gør at de kan korrigere dine fødders bevægelse uden at sløve fodens muskler og sener. Overfladen på sålen er produceret af et antibakterielt stof og sålerne kan vaskes med en fugtig klud og sæbe.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/3″][us_image image=”1938″][/vc_column][/vc_row][vc_row columns_type=”” columns_reverse=”1″ ignore_columns_stacking=””][vc_column width=”1/2″][us_image image=”1934″][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]
PRIS:
Sålerne kan laves til langt de fleste slags sko som sneakers, løbesko, fodboldstøvler, sandaler, vandresko, golfsko og “pæne” herre og damesko. Prisen ligger på 995 kr. pr par og der er ca. 7 dages levering, da printningen foregår på Zoles-akademiet.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][us_image image=”1946″ align=”center”][/vc_column][/vc_row]
[vc_row][vc_column][vc_column_text]Løbetræning er en rigtig god og fleksibel motionsform for de fleste. Det er nemt at komme i gang og kræver ikke ret meget. Der er dog nogle ting, du bør være opmærksom på, når du starter med at løbe, eller når du som motionist begynder at løbe oftere eller længere.
Løbetræning belaster især benene. Samtidig skal kroppen have tid til vænne sig eller tilpasse sig til denne øgede belastning. Ønsker du at komme godt i gang med løbetræning? Eller er du allerede i gang og vil gerne løbe uden skader? Så er der flere gode råd til løbetræningen, du bør følge.
Undgå at overbelaste kroppen under din løbetræning
Kroppens tolerance for den øgede belastning stiger, når du gradvis øger belastningen i form af flere og længere løbeture. Du skal imidlertid passe på med at øge for hurtigt, da der så er større risiko for at blive skadet eller overbelastet. Er du nybegynder, er det især vigtigt, at du ikke løber to dage i træk, men giver kroppen den nødvendige hvile og restitution.
Træningsmængden ved løbetræning kan øges både i form af flere og længere ture (volumen) eller hurtigere løb (intensitet). Vær opmærksom på ikke at øge både volumen og intensitet samtidig.
Studier har påvist større skadesrisiko, hvis man øger træningsmængden mere end 30 procent om ugen. Holder du dig i stedet til ikke at øge træningsmængden med mere end 10 procent om ugen (enten volumen eller intensitet), minimerer du risikoen for overbelastningsskader.[/vc_column_text][us_separator size=”small”][us_image image=”1827″][us_separator size=”small”][vc_column_text]
Varier dine løbeture
Udover træningsmængden er der også andre faktorer, der har betydning for din løbetræning.
Det kan være en god idé at variere dine løbeture, så du løber på forskelligt underlag. Det vil sige både blødere skovstier og hård asfalt. Det vil belaste kroppen forskelligt og give dig en mere alsidig træning af muskler og led.
Tænk over din løbestil
Din løbestil har naturligvis også betydning for belastningen af kroppen. Groft skitseret kan man sige: Tager du lange skridt og lander på hælene, belaster du knæ, lår og hofter mest. Lander du derimod mere på forfoden, vil belastningen være mere på fod og underben.
Ideel løbetræning for de fleste vil nok være en lidt hurtige kadence med mindre skridtlængde og landing omkring midtfoden tæt på dit tyngdepunkt.[/vc_column_text][us_separator size=”small”][us_image image=”1829″][us_separator size=”small”][vc_column_text]
Vælg de rette løbesko
Løbeskoene har naturligvis også en stor betydning for dit løb og risikoen for at blive skadet.
Der findes utallige løbesko, og det kan være svært at anbefale nogle frem for andre. De fleste løbere vil dog have bedst af en løbesko, der giver foden stabilitet i form af en fast hælkappe samt giver en hvis stødabsorption i form af en blød mellemsål.
Vores fødder er alle forskellige, og det er derfor vigtigt at prøve sig frem. Pasformen er vigtig – skoen skal føles rar at have på fra første skridt af din løbetræning.
Det er desuden vigtigt at huske på, at en god løbesko ikke holder evigt. En løbesko vil typisk holde til ca. 800 kilometer løb eller maks 4 år.
Løber du meget, kan det være en god idé at have to par sko at veksle imellem. Når et par er ved at være udslidt, er det en god idé at lave en gradvis overgang til et nyt par sko over nogle uger.
Kombiner løbetræning med styrketræning
For at minimere risikoen for overbelastningsskader og gøre dig til en bedre løber er supplerende styrketræning af især benene en rigtig god idé.
Fra forskningen ved vi, at belastningerne på læg-, lår- og ballemuskler under løbetræningen svarer til op mod henholdsvis 3, 4 og 6 gange din kropsvægt.
Det giver derfor god mening at styrke netop disse muskelgrupper i form af målrettet styrketræning ved siden af din løbetræning.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]
[vc_row][vc_column][vc_column_text]Løbeskader er en af de mest hyppige skader blandt motionister. Fysioterapien i Centrum guider dig om løbeskader. Vi sætter her fokus på de 3 typiske løbeskader, hvordan skaderne opstår, og hvornår du skal søge behandling.
3 typiske løbeskader du vil møde
Det kræver ikke meget udstyr at komme i gang med at løbe. Så snart du har snøret løbeskoene og er trådt uden for døren, kan du starte dagens motion. MEN løb kan være hårdt for kroppen, og det er derfor vigtigt, at du progredierer din løbetræning langsomt for at undgå løbeskader.
Får du alligevel trænet for meget, er det sandsynligt, at det er en af følgende tre løbeskader. Ifølge det store dansk løbestudie Run Clever med hele 800 motionsløbere er netop disse løbeskader nemlig de tre hyppigste.
En løbeskade opstår typisk, hvis du mærker smerter ved den nederste tredjedel af indersiden af skinnebensknoglen. Smerterne forværres typisk over uger startende med milde symptomer, der langsomt forværres, som du fortsætter dit løb.
Det tyder på, at det skyldes en overbelastning af udspringssenerne fra nogle af de dybe underbensmuskler. Disse muskler kontrollerer foden, idet den rammer jorden og er derfor meget aktive under løb – især hvis du er en løber, der lander på hælen.
Forskningen har vist, at kvinder formentlig er mere udsatte end mænd for at få en løbeskade som skinnebensbetændelse, og at øget pronation (naviculart drop) er associeret med udviklingen af skinnebensbetændelse. Med andre ord betyder det: Når du går eller løber, ruller din fod naturligt en smule indad for at mindske stødet i din krop, når foden rammer fortovet. Denne naturlige bevægelse kaldes pronation. Dog kan en overdreven bevægelse være en disponerende faktor for skinnebensbetændelse og altså dermed din løbeskade.
Desuden ses større risiko for udvikling af skinnebetændelse ved forhøjet BMI. Tidligere løbeskader er også associeret med større risiko for udvikling af skinnebensbetændelse. Det samme er øget udad rotation i hoften (DSSF fagligt katalog).
2. Skade i lægmuskulaturen – Gastrocnemius skade
Løbeskader ses også ved smerter svarende til den overfladiske synlige muskulatur på bagsiden af læggen i et af musklens to hoveder.
Smerterne opstår typisk som en akut opstået skarp smerte under løbeturen, som gør det svært at fortsætte løbeturen. Skaden vil typiske være lokaliseret i muskel-sene-overgangen og vil kræve pause fra de almindelige løbeture nogle uger, mens du genoptræner med vejledning fra en fysioterapeut.
Lægmusklerne bremser underbenets bevægelse ved fodisæt, og der kommer derfor stor bremsende belastning på muskulaturen, hvorefter den ved tå-afsæt skal arbejde med en stor sammentræknings kraft. Det betyder en stor samlet belastning på Gastrocnemius muskulaturen (fordi musklen går fra at blive længere til at blive kortere) og dermed en øget risiko for skade.
Hvis du er en løber, der lander på forfoden eller midtfoden, vil det også betyde en større belastning af lægmuskulaturen sammenlignet med en løber, som lander på hælen. Dermed vil du være disponeret for løbeskaber.
3. Overbelastning af akillessenen – Achillesene-tendinopati
Løbeskader ses også ved smerter ved akillessenen. Smerten kan både være lokaliseret ved akillessenens tilhæftning på hælknoglen, men oftest er smerten lokaliseret 2-4 centimeter over tilhæftningen på hælknoglen.
Smerten er typisk opstået over en længere periode med gradvis forværring af smerterne, når løbeturene fortsættes. Smerten er ofte forbundet med en fortykkelse af senen i det skadede område, der er meget sensitiv over for tryk. Der kommer væske i senen, uregelmæssig fiberstruktur, og derfor fremstår senen hævet.
Disponerende faktorer kan være unormal ankelbevægelighed, nedsat styrke i lægmuskulaturen, øget pronation ved fodisæt, overvægt eller dårlig træningsplanlægning i form af for hurtig stigning i distance eller intensitet.[/vc_column_text][us_separator size=”small”][us_image image=”1828″][us_separator size=”small”][vc_column_text]
Sådan opstår løbeskader
Helt enkelt kan det siges, at hvis belastninger overstiger en strukturs belastningskapacitet, får du løbeskader.
Du starter hver løbetur med en løbekapacitet/løbetolerance. Den varierer ikke markant fra uge til uge, men der er nogle faktorer, der er påvirkelige fra dag til dag.
Løbekapaciteten er afhængig af din træningstilstand, hvor lang tid der er gået fra din sidste løbetur, tidligere skader, andre sygdomme du måtte lide af, genetik, alder, kost og søvn.
Sådan belastes din løbekapacitet
Jo længere du løber, desto mere reducerer du løbekapaciteten på grund af udtrætning.
Hver gang du tager et skridt, belaster du kroppen. Jo længere du løber, desto mere akkumuleres belastningen i vævet. Den belastning, du får ved hvert skridt, har en størrelse og en såkaldt distribuering for løbeskader.
Størrelsen af belastningen er påvirkelig af faktorer som fx kropsvægt, løbehastighed og det terræn, du løber i.
Distribuering vil sige, hvor belastningen vil blive tilført. Den er påvirkelig af faktorer som fx løbestil, kropsbygning, løbesko og underlag.
Skadesrisikoen øges, hvis du laver ændringer i dit løb, hvor du:
Løber mere end sædvanligt en pågældende uge
Er udsat for ændringer i din belastningskapacitet, som fx for lidt søvn over nogle dage, eller at du ud over løb, også har spillet badminton to gange denne uge
Har øget din løbehastighed (størrelsen af belastningen)
Bærer nye løbesko eller løber med ny teknik (distribuering af belastningen).
Ændrer du på flere parametre samtidig, ser det ud til, at risikoen yderligere øges for at få løbeskader.
3 tegn på at løbeskader tvinger dig at holde pause
Det kan være svært at vide, hvornår du skal søge behandling, og hvornår du kan nøjes med at holde pause/reducere belastningen. Herunder får du lidt information, der kan hjælpe dig med at træffe den rette beslutning.
1. Smerter/ømhed under løbeturen
Oplever du en minimal til moderat ømhed på den sidste del af din løbetur i fx hoften gennem et par uger, skal du prøve at reducere løbedistancen med fx 20%.
Det kan fx være en reduktion fra 5 til 4 kilometer gennem et par uger, hvorefter du går tilbage til 5 kilometer igen for at se, om oplevelsen af ømhed er reduceret. Har det ikke hjulpet på ømheden, kan du med fordel søge hjælp.
2. Smerter/ømhed efter løbeturen
Oplever du gentagne gange en ømhed i fx akillessenen i starten af løbeturen, som fortager sig lidt undervejs, men næste morgen gør, at du har sværere ved at komme i gang efter en god nats søvn, vil det være fornuftigt at søge hjælp.
Oplever du markant muskelømhed i dagene efter et løb, vil det være fornuftigt med en ekstra dags restitution.
3. Smerter, der påvirker dit løbemønster
Oplever du en markant ømhed, der får indflydelse på dit løbemønster, fx at du halter, kan du med fordel søge hjælp.[/vc_column_text][us_separator size=”small”][us_image image=”1832″][us_separator size=”small”][vc_column_text]
3 gode råd til at undgå løbeskader ved overtræning
1. Lav en træningsdagbog
Lav en lille træningsdagbog over løbeture, søvn, kost samt dit stressniveau. Det vil kunne guide dig i din planlægning af træning, fx om det er en god idé at løbe en lang tur denne dag.
Har du sovet dårligt, haft en dårlig dag på arbejde og spist underlødig kost de seneste dage, er det måske bedre med en kort løbetur den pågældende dag.
2. Få gode råd om løbeskader i løbeklubben
Er du medlem af en løbeklub, så forhør dig hos de erfarne løbere. Erfarne løbere har lettere ved at evaluere ømhed forårsaget af justering af din træning eller smerter forbundet med decideret skade.
3. Husk at give plads til restitution
Restitution er vigtig. Det er her, kroppen genopbygger muskler, sener og knogler, der har været udsat for træning. Restitutionen kan optimeres ved, at du sørger for god nærende kost, gode søvnmængder og vaner (6-8 timer), undgår stress og bekymringer.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
[vc_row][vc_column][vc_column_text]Vidste du, at et GLA:D-træningsforløb er en effektiv vej til færre smerter for dig, som døjer med slidgigt i knæ eller hofte.
Hvad er slidgigt?
Slidgigt (eller artrose som det også kaldes) er en ledsygdom, der kommer snigende over længere periode. Det skyldes en nedbrydning af den brusk, der er i det pågældende led.
Bruskens funktion i leddet er at fordele trykket jævnt og sørge for lav friktion i leddet. Gennem livet sker der en nydannelse af celler i al slags væv – også i brusk. For at denne nydannelse sker, skal der bevægelse til. Derfor er træning i rigtig mange tilfælde det bedste du kan gøre, hvis du døjer med gener fra slidgigt.
Hvad er et GLA:D-forløb?
Et GLA:D-forløb består primært af træning suppleret med undervisning. 35.000 danskere har indtil videre gennemført et GLA:D-forløb, og hele 9 ud af 10 oplever bedre funktion i dagligdagen efter deltagelse i forløbet.
Se videoen om GLA:D-forløbet og hvad du får ud af det. Du bliver bl.a. i stand til at håndtere og justere din egen træning. Fysioterapien i Centrum er certificeret GLA:D-terapeut.[/vc_column_text][vc_video link=”https://youtu.be/5GWsKUZWaVA” css=”%7B%22default%22%3A%7B%22margin-top%22%3A%2220px%22%2C%22margin-bottom%22%3A%2230px%22%7D%7D”][vc_column_text]Træningen tilrettelægges ud fra dit individuelle niveau og progredieres igennem forløbet. Der udføres test indledningsvis i forløbet for at finde dit udgangspunkt og til sidst i forløbet for at vurdere din fremgang. Undervisningen er tilrettelagt som patientuddannelse, da det skaber tryghed og vished omkring din egen situation.
Lidt fakta om slidgigt!
Brusk ernæres kun ved bevægelse og vægtbæring
Svage muskler disponerer til slidgigt
Fysisk inaktivitet disponerer til slidgigt
Overvægt disponerer til slidgigt
Tidligere skade i knæet fx korsbånd medfører øget risiko for udvikling af slidgigt
Elitesport kan være en driver for udviklingen af slidgigt
Vidste du også, at et vægttab på 1 kg skaber en reduktion i belastningen på knæet med 3-4 kg.
HUSK: SLOW MOTION er bedre end NO MOTION[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
[vc_row][vc_column][vc_column_text]HJEMMEKONTOR: Arbejder du hjemme? Her får du 6 gode råd til at få en optimal arbejdsplads på dit hjemmekontor. Se også videoguides til at undgå spændinger og smerter i nakke og ryg
Mange danskere er blevet bedt om at arbejde på deres hjemmekontor under Corona-krisen. Mange virksomheder har oplevet, at deres medarbejdere producerer lige så godt og effektivt, som hvis de var mødt ind på arbejdspladsen.
Det har fået flere virksomheder til at overveje at tilrettelægge arbejdet på en ny måde med større mulighed for at arbejde fra deres hjemmekontor. Det skaber dog en helt ny udfordring for mange danskere.
Hjemmekontor? Sådan indretter du din arbejdsplads
Det er nemlig ikke helt nemt at få indrettet en arbejdsplads på hjemmekontoret, som lever op til god ergonomisk indretning.
Her får du 6 gode råd til indretning af din arbejdsplads på hjemmekontoret. I mange tilfælde vil det blive et kompromis, men målet er at gøre det bedst muligt efter forholdene.
1. Sørg for god plads ved bordet
Sid ved et skrivebord eller evt. et spisebord, som har den bedste højde i forhold til kontorarbejde.
Sørg for at der er god plads på bordpladen, hvor du sidder og arbejder. Det er vigtigt, at der er god plads på bordpladen, så du kan sidde med underarmene understøttet på bordpladen. På den måde sørger du får, at muskelspændinger i øvre ryg og nakke minimeres.
2. Juster stolen til dig
Sid på en skrivebordsstol der kan justeres i højden. Optimalt har du en vinkel i hoften og knæene på 90-95 grader. Alternativ kan du bruge en spisebordsstol, som du sidder godt i. Den vil kunne tilpasses nogenlunde med en pude under enden og en pude i lænderyggen.
Det er vigtigt, at du kan nå gulvet med fødderne og du har støtte i lænden samtidig med at underarmene kan hvile på bordpladen.
3. Drop den bærbare pc
Placer skærmen 50-70 cm fra øjnene, så dine øjne flugter med toppen af skærmen eller en smule under. Det betyder mindst mulig belastning på nakke og øvre ryg, når du sidder og arbejder ved skærmen. Det er ikke muligt, hvis du arbejder på bærbar pc, men kan løses ved at anskaffe et separat tastatur og mus så pc’en kan hæves.
4. Undgå refleksioner som irriterer øjnene
Sørg for, at lysindfald udefra og kunstigt lys fra lamper ikke reflekteres i skærmen.
Uhensigtsmæssigt lysindfald i skærmen vil skabe reflekser, som irriterer øjnene. Du vil knibe øjnene sammen, og det kan over tid give hovedpine og muskelspændinger.
5. Fjern hænderne fra tastatur og mus
Flyt hænderne fra tastatur og mus, når du læser mails eller fordyber dig i noget, der ikke kræver, at du er “klar “ på tastaturet. Mange får nemlig en dårlig vane og sidder konstant og er klar med fingrene.
6. Varier dine stillinger ofte
Afbryd arbejdet med hyppige pauser: Lav øvelser, luft ud eller tag en telefonsamtale med en kollega uden at sidde foran skærmen.
GUIDE: 4 gode øvelser til at undgå spændinger
Her får du 4 gode øvelser for at undgå muskulære spændinger og smerter i nakke og øvre ryg med håndvægte/med træningselastik.[/vc_column_text][vc_video link=”https://youtu.be/jMdl3r_ycnk”][us_separator size=”small”][vc_video link=”https://youtu.be/p0_ic74PWoY”][us_separator size=”small”][vc_video link=”https://youtu.be/BrIH9Awd1F4″][/vc_column][/vc_row]
Vores faglighed er vores stolthed, og det er ingen hemmelighed, at vi længe har barslet med et nyt website. Se værdien for dig.
Med vores nye website vil vi gerne formilde mere viden om de behandlinger, vi arbejder med, så det er nemt for dig:
at se, om vi kan hjælpe dig med dit problem
at se, hvilke specialer vores fysioterapeuter arbejder med
at få overblik over vores holdtræning
at søge viden, finde guides (øvelser) og inspiration.
Få viden om behandlingen
Det har været rigtig vigtigt for os, at gøre det nemt for dig at søge på vores behandlinger og få mere viden om netop dit problem, og hvordan Fysioterapien i Centrum kan hjælpe dig.[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”2/3″][vc_column_text]Vi vil gerne skabe større gennemsigtighed om vores specialer. Derfor har vi lavet en over sigt over alle de problematikker, du kan få hjælp til. På forsiden og under menupunktet ‘behandling’ kan du nemt se en oversigt over SMERTER, SPORTSSKADER og SYGDOM og dykke ned i den enkelte behandling.
Vi håber meget, at det gør det nemmere for dig at få indblik i, hvordan vi kan hjælpe dig.
Vi har også fortsat gjort det nemt at booke tid online – også hvis du er ny patient.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner link=”url:https%3A%2F%2Ffysicentrum.dk%2Fbehandling%2F|title:Behandling||” width=”1/3″][us_carousel post_type=”attachment” images=”1088,1089,1090″ items_quantity=”3″ items_layout=”gallery_default” columns=”1″ carousel_autoplay=”1″][/vc_column_inner][/vc_row_inner][us_separator size=”small”][vc_column_text]
Find den rette fysioterapeut
Vi har 14 fysioterapeuter med meget forskellige specialer og erfaring. Hos Fysioterapien i Centrum arbejder vi altid på at give dig den mest optimale behandling. Når du kommer på klinikken første gang vil vi altid bestræbe os på, at du får hjælp af en fysioterapeut, der har speciale i netop dit problem.
Vi har samtidig gjort det gennemsigtigt for dig, hvem vi er, så du allerede på vores website, nemt kan se, hvilke fysioterapeuter der har speciale i din problematik.
Klikker du ind på en specifik behandling, så kan du med det samme se, hvem der har speciale i din problematik. Du kan også finde den enkelte fysioterapeut og læse en beskrivelse af hans eller hendes baggrund. Det håber vi skaber tryghed omkring den enkelte behandler.
Du er naturligvis altid velkommen til at spørge efter en specifik behandler, hvis du ønsker det.
Få overblik over holdtræning
Hos Fysioterapien i Centrum anbefaler vi i langt de fleste tilfælde træning på vores små hold som et supplement til din individuelle behandling, så du hurtigt kan komme tilbage til en velfungerende hverdag.
Under holdtræning kan du se, hvorfor træning på små hold kan være værdifuldt for dig. Vi har hver uge mange træningshold. Under fx ryghold eller Parkinsonhold kan du læse om, hvem der har glæde af at gå på holdet, om træningstilbuddet samt få overblik over, hvilke ugedage vi træner.
Få guides, inspiration og nyttig viden
Med vores nye website har det været helt essentielt for os at kunne dele viden, som er værdifuld for dig. Det for vil vores fysioterapeuter bl.a. skrive om de problemstillinger vi møder i klinikken, lave videoøvelser og guides til, hvad du selv kan gøre derhjemme m.m.
Det kan også være, at vi tager dig med ‘bag kameraet’ på en opgave med danske sportsudøvere for at give dig indblik i, hvilke problematikker vi her arbejder med eller skriver nyheder om aktuelle emner.
Vil du gerne have vores indlæg, nyheder, videoer m.m., så skriv dig meget gerne op til vores nyhedsbrev i dag.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Vil du gerne være godt forberedt til årets skitur. Så tage et kig på disse to videoer, som guider dig til øvelser, du kan lave FØR skituren, og når du ER kommet afsted.
De første måneder af året er højsæson for skiture for danskerne. Ikke mindst uge 7 og 8, hvor skolerne holder vinterferie.
Omkring en halv million danskere tager hvert år afsted for at nyde sneen og pisterne. Men hvert år kommer rigtig mange danskere desværre også galt afsted på pisten.
De hyppigste skiskader
De fleste skader opstår ifølge Sundhed.dk ved alpin ski eller på snowboard. Hånd- og håndledsskader er de hyppigste skarpt fulgt af skader på lår , læg og knæ.
Ifølge SOS International, der hjælper skiløbere hjem fra udlandet, som er kommet til skade, skete der i 2018 en stigning i antallet af skader på 10 procent i forhold til året før. Ifølge bureauet er de hyppigste skader, som de oplever, skader på anklen, underben og knæet.
Knæskader (36 procent)
Skader i underben, ankel eller i foden (18 procent)
Skulderskader, overarm og kraveben (16 procent)
Nakkeskader, rygskader og skader i bækkenet (6 procent)
Langt de fleste skiskader sker ifølge Sundhed.dk for unge mellem 13 og 24 år, og ca. 2/3 af dem, som kommer til skade, er mænd.
Hos Fysioterapien i Centrum møder vi også hvert år folk med skader og smerter efter skituren.
5 øvelser: Træn op FØR skituren
At stå på ski er hårdt arbejde og kræver, at du er i god form, hvis du vil undgå skader og pludseligt opståede smerter på skituren.
Jeg har samlet nogle gode øvelser, som du kan lave derhjemme før skituren.
Husk at starte i god tid. Faktisk skal du starte op minimum 8 uger før, du skal afsted, og lave øvelserne 3 gange om ugen. Skal I flere afsted, så lav eventuelt øvelserne sammen. Det kan måske øge motivationen til at få det gjort.[/vc_column_text][us_separator size=”small”][vc_video link=”https://youtu.be/KVCxwN95inU”][us_separator size=”small”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]
3 gode øvelser: Husk at varme op!
Når du skal ud på pisten, så husk at varme op, så kroppen er klar. Lav hver øvelse i et minut og gør det hele to gange. Her kan du se, hvordan du kan lave øvelser på pisten.
Hver 5. skade på ski er slag på hovedet – så brug altid hjelm, sørg for dit udstyr passer til dig, og tænk dig i øvrigt om.
Kast dig kun ud i noget, som du ved, at du kan klare. Løb gerne med nogen, som er på samme niveau som dig selv. Hvis du løber med skiløbere, som er mere rutinerede end dig, risikerer du, at de ‘glemmer’ at vente på dig. Når de endelig holder en pause for at vente på dig, så fortsætter de ofte ned ad pisten, inden du er klar til at købe videre. Det er skidt, for netop her ender du måske med at overanstrenge kroppen bare for at kunne følge med.
Pas godt på dig selv, så kan du nyde ferien uden smerter.
Dette website bruger cookies til at give dig en bedre browseroplevelse og analysere webstedstrafik.
Læs om, hvordan vi bruger cookies, og hvordan du kan styre dem ved at klikke påCookie- og privatlivspolitik. Ved accept godkender du vores privatlivspolitik. Cookie indstillingerAccepterAfvis
Manage consent
Cookie- og privatlivspolitik
Dette websted bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer rundt på websitet. Af disse cookies gemmes de cookies, der er kategoriseret efter behov, i din browser, da de er vigtige for, at websitets grundlæggende funktioner fungerer. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette website. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også muligheden for at fravælge disse cookies. Men at fravælge nogle af disse cookies kan have en indvirkning på din browseroplevelse.
Nødvendige cookies er vigtige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på webstedet. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Eventuelle cookies, som måske ikke er nødvendige for, at webstedet fungerer, og som specifikt bruges til at indsamle brugerens personlige data via analyser, annoncer og andet indbygget indhold, betegnes som ikke-nødvendige cookies. Det er obligatorisk at indhente brugerens samtykke, inden disse cookies køres på dit websted.