Apopleksi

Blodprop i hjerne eller hjerneblødning

Apopleksi rammer hvert år mange danskere

Omkring 10-12.000 danskere rammes hvert år af apopleksi. Af dem er hovedparten borgere over 65 år.

Apopleksi er en blodprop eller en blødning i hjernen, der påvirker blodforsyningen til et område i hjernen. Det betyder, at cellerne ikke får ilt nok, og symptomerne indsætter hurtigt.

Hvis cellerne ikke får ilt nok, går de til grunde og erstattes kun i mindre grad af nye. Det betyder, at en stor del får behov for hjælp til daglig livsførelse. Kun ca. hver femte klarer det uden mén.

FAKTA OM APOPLEKSI

Blodpropper i hjernen udgør 80-85%
Hjerneblødninger ca. 15%

3 typiske tegn på apopleksi

Der er nogle helt klassiske kendetegn på apopleksi.

Du skal derfor ringe 1-1-2, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:

1

Pludselig opstået lammelse i den ene halvdel af ansigtet, arm, ben eller kroppen
ansigtslammelse-blodprop

2

Påvirket bevidsthed, ændret tale eller synstab

3

Nogle kan opleve pludselig svimmelhed, dobbeltsyn eller problemer med at styre kroppen.
tegn på blodprop, dobbeltsyn

Hvorfor får man apopleksi?

Der er flere disponerende faktorer for at udvikle apopleksi.

De mest almindelige er:

Højt blodtryk

Rygning

Hjertesygdom

Diabetes 1 og 2

Åreforkalkning

Forhøjet kolesterol

Usund kost

Overforbrug af alkohol

For lidt motion

Hvordan kan fysioterapi hjælpe?

Et af de mest typiske problemer, når man rammes af apopleksi, er, at man har svært ved at styre den ene eller begge arme. Det samme gælder benene. Der kan også være problemer med balancen.

Er du eller en pårørende ramt af apopleksi, kan din fysioterapeut hjælpe dig godt på vej.

Det er vigtigt, at du kommer hurtigt i gang med genoptræning, da vi ser de største fremskridt i de første måneder efter skaden. Det mest optimale er at komme i gang få dage efter skaden er indtruffet. For at opnå det bedst mulige resultat, kræver det vedholdenhed og kontinuitet i din træning.

En fysioterapeut kan hjælpe dig med både balance og koordinationstræning, styrketræning, udholdenhedstræning og træning af dagligdags funktioner som f.eks. gangtræning.

Specialister inden for neurologiske lidelser

Vi har flere fysioterapeuter på klinikken med ekspertise inden for rehabilitering af borgere med neurologiske lidelser. Hos os træner du derfor i trygge rammer og kan møde andre borgere med apopleksi.